Digelag for Grundejerforeningerne Jernet og Garderhøjen.
I kommunens kystsikringsforslag, omtalt ovenfor, indgår oprettelsen af digelag til vedligehold af digerne, når disse efter planen er etableret i 2029-30.
For vores del af kystsikringen, som dækker fra Vejs Ende til enden af Garderhøjen, skal der dannes et digelag. Denne strækning dækkes af de to grundejerforeninger Garderhøjen og Jernet.
De to grundejerforeninger har været i kontakt med Stevns kommune ved afdelingschef Allan Ambrosius Kristensen. Vores udgangspunkt er, at det skal være en smidig process, især her i starten, som er demokratisk forankret blandt beboerne. Derfor er vores oplæg, at vi starter med repræsentanter for de to bestyrelser for grundejerforeningerne sammen med kommunen, som skal hjælpe os med at gennemføre oprettelsen og sikre det videre arbejde med kystsikringen og vedligeholdelsen af det nye dige.
Fra grundejerforeningen Jernet er det næstformand Thomas Damkjær Petersen, der indgår i arbejdet. Et nyt møde forventes afholdes inden årets udgang for at komme videre i processen. Bestyrelsen vil holde alle medlemmer orienteret via bestyrelsesarbejdet og hjemmesiden.
Bestyrelsen